Om os

Industribygninger og byrum

 

Slagterigrunden er et tidligere industriområde på ca. 9 ha., der var ejet af Danish Crown. I december 2015 overtog Holstebro Kommune grunden.

 

Med grunden fulgte mange forskelligartede bygninger fra 1940’erne og frem. Bygninger, som udgjorde den centrale del af svineslagteriet – ældre villaer, administrationsbygninger og produktionsanlæg.

 

Grunden og bygningerne rummer et stort udviklingspotentiale. Udviklingen er i gang, og indbefatter de bygninger og miljøer, som allerede eksisterer. Men processen med at skabe den nye bydel kommer til at ske over de næste årtier.

 

Se kort og etageplan over Slagteriet

Unik bydel med gammel og nyt

 

Slagteriets industribygninger og områdets byrum gør det muligt at skabe en unik bydel, hvor gammelt og nyt spiller sammen. Målet er at bygge videre på stedets historie og særlige karakter, og samtidig tage modige skridt for at forny oplevelsen af stedet.

 

Skatere og gadeidræt

 

De tidligere frysehaller er ved at blive omdannet til et attraktivt miljø for skatere og andre former for gadeidræt. Der er allerede etableret en del faciliteter, og flere kommer til løbende.

Frysehallerne har et samlet indendørs areal på ca. 2500 m2 og et større udendørs areal.

En række andre aktører holder også til i og omkring de gamle bygninger – se aktørerne her.