Historien

De lange knives dag

 

Det var sommerlunt onsdag den 24. juni i 2009. Dagens navn var Sankt Hans-dag, og aftenen før havde holstebroerne fejret midsommer med Sankt Hans-bål, taler, sange og hyggeligt samvær. Men det er ikke det, dagen vil blive husket for. Slet, slet ikke!

 

Det var nemlig den dag ét af Holstebros og industriens markante mini-samfund – Holstebro Svineslagteri – holdt op med at eksistere. Den dag, hvor mange hundrede indbyggeres eksistensgrundlag forsvandt. Den dag, hvor Holstebro blev flere end 450 arbejdspladser fattigere. Og den dag, hvor 122 års slagterihistorie ebbede ud.

 

Onsdag den 24. juni 2009 var bogstaveligt talt ”de lange knives dag”.

 

Lukningen af slagteriet ramte mange familier hårdt og ubønhørligt. Ikke mindst de familier, hvor begge ægtefæller havde været ansat på slagteriet og havde bygget deres tilværelse op på det grundlag.

 

Og byen mistede et samfund i samfundet. Et sted, der havde sit eget arbejdsmæssige og sociale liv, og et sted, hvor historien og stoltheden var fundamentet under de ansattes daglige liv.

 

Derfor er det for mange en dag, der er svær at snakke om!

Knivskarp balance

 

Indtil 1984 var slagteriet i Holstebro præget af mange dræbende strejker og uenigheder mellem ledelse og medarbejdere.

 

Én af forklaringerne er måske, at slagteri-industrien på det tidspunkt balancerede på en knivskarp kant. Kanten mellem industrisamfund og det nye teknologisamfund, hvor forædling var ved at vinde frem som en indbringende post i regnskaberne.

 

Da Ole Laustsen blev ansat som ny administrerende direktør, begyndte der imidlertid at ske ting og sager i Holstebro. 18-20 mellemledere blev fyret, og der blev foretaget store investeringer i produktionsapparatet.

 

Bygningsmassen blev udvidet, og der kom ny slagtegang til 300 svin i timen, nye kølerum, køletunnel og lagerbygning til konserves. Slagteriet blev også udvidet med nye stalde, og i perioden 1982-85 gav ekspansionen sig udslag i 80 procent flere slagtninger.

Fusionernes tid

 

I slutningen af 1980’erne var der økonomisk afmatning flere steder i slagteribranchen – også i Holstebro. Det blev begyndelsen til en årrække med fusioner.

 

Først fusionerede slagteriet i Holstebro med Quality Celibraty i Herning. I 1992 blev fusionen med Vestjyske Slagteriet i Struer en kendsgerning, og i 1998 overtog Danish Crown.

 

I 1999 offentliggjorde Danish Crown, at man i de kommende år ville lukke en række slagterier i Nordvestjylland. Og i 2009 meddelte Danish Crown, at nu var turen kommet til Holstebro Svineslagteri.

 

I løbet af nogle få år mistede det nordvestjyske område sin dominerende rolle på slagteri-området. Til sidst var der stort set ikke flere Danish Crown-slagterier tilbage, og i alt 4500-5000 arbejdspladser var gået tabt.

 

Et hårdt og lammende slag for Nordvestjylland.

Holstebro – en slagteriby

 

Holstebro er stadig en slagteriby. Selv om både svine- og kreaturslagterierne er fortid, og kun minderne om en helt speciel arbejdsplads og -kultur er tilbage, holder byen fortsat slagterfaget i hævd.

 

Det er helt unikt, at en by af Holstebros størrelse har fem slagterforretninger, der forsyner borgerne med friske slagtervarer. Dertil kommer slagterafdelingerne i supermarkederne.

 

Holstebro er desuden hjemsted for én af Danmarks største erhvervsskoler inden for fødevare-branchen – Uddannelsescenter Holstebro (UCH).

Billederne kommer fra Lokalhistorisk arkiv, hvor du kan se flere billeder fra Slagteriet.

Tidslinie

2018: Boliger

Soklerne støbes til de første lejeboliger.

2016: Planer på plads

Helhedsplan samt lokal- og kommuneplan er på plads.

2016: Arkitektkonkurrence

Der udskrives en arkitektkonkurrence med visionerne for fremtiden på den gamle slagterigrund.

2015: Grunden ryddet

Den sidste bygning på slagterigrunden bliver ryddet.

2015: Kommunen overtager

Holstebro Kommune overtager ejerskabet af slagterigrunden og den tilbageværende bygning.

2014-2015: Aktiviteter begynder

Aktiviteterne begynder i den tilbageværende bygning – bl.a. med crossfit og kunstnerduoen Jens & Morten.

2013: Holstebro Kreaturslagteri lukker

Danish Crown-koncernen lukkede kreaturslagteriet som den sidste slagteriaktivitet på Slagterigrunden.

2009: Danish Crown lukker - dommedag

Slagteriets dommedag oprinder. I 2009 lukker og slukker slagteriet.

2006: Holstebro Eksportmarked lukker

Holstebro Eksportmarked lukkede.

2004: 125 år jubilæum

Lørdag den 23. oktober 2004 kunne svineslagteriet i Holstebro fejre dets 125 års jubilæum. Det markeres med et stort jubilæumsarrangement for alle 500 medarbejdere og deres ægtefæller i Holstebro Hallen. Slagteriet, der ledes af fabrikschef Benny Brok, beskæftiger godt 500 medarbejdere og slagter op mod 28.000 svin om ugen.

1998: Fusion Vestjyske Slagterier og Danish Crown

I 1998 kom den store fusion mellem Vestjyske Slagterier og Danish Crown, og her viste svineslagteriet sig på forkant med udviklingen, idet slagteriet som det første blandt de vestlige anlæg vedtog 40 timers arbejdsuge.

1991: Fusion Vestjyske Slagterier og Royal Dane Quality

I begyndelsen af 1990’erne trak brugsforeningerne sig ud af foretagendet, og det endte med en fusion med Vestjyske Slagterier i 1991. Det markerede samtidig slagteriets overgang fra at være privatejet til at blive andelsejet.

Normeat blev også en del af Vestjyske Slagterier.

1985: Fusion bliver til Royal Dane Quality

Slagteriet i Holstebro fusionerede med slagteriet i Herning, og sammen dannede de “Royal Dane Quality”. En del af aktierne blev senere erhvervet af de danske brugsforeninger, FDB.

1954: Normeat Konservesfabrik

I 1957 overtog den københavnske konservesfirma Normeat aktiemajoriteten i Holstebro Svineslagteri. Under ledelsen af F.S. Jacobsen udvidedes slagteriet med 2.100 kvadratmeter, som blandt andet omfattede en konservesfabrik, der blev Danmarks største indenfor ”Luncheon Meat”.

Produktet var især rettet mod det engelske marked, hvor Normeats produkter som den eneste danske mærkevare blev markedsført indenfor denne kategori. I 1972 ved 25 års jubilæet omsatte Normeat for en halv milliard kroner, og der var godt 500 medarbejdere på virksomheden.

1952: Holstebro Eksportslagteri opstår

Ivar Lundgaard opførte i 1952 Holstebro Eksportslagteri på Slagterigrunden. Dette slagteri blev i 1966 overtaget af Oxexport og indgik senere i Danish Crown-koncernen.

1946: Ivar Lundgaard køber slagteriet

Royal Dane blev i 1946 købt af en af de mest imponerende skikkelser i moderne dansk landbrugseksport: eksportør og kommissionær Ivar Lundgaard. Han var vokset op i et internationalt orienteret handelsmiljø og færdedes hjemmevante på de nordeuropæiske markeder. Man sagde at ingen kreaturer gik ud af Danmark, ”uden at Ivar Lundgaard på en eller anden måde havde en hånd i halen på dem”.

Svineslagteriet var ikke hans primære interesse men derimod virksomhedens afdeling for kreaturslagtning. Lundgaard gik i kompagniskab med en af Europas største handelsfamilier indenfor kreatur- og fåreslagtning – Poels i Antwerpen.

1940'erne: Ny ejer - Frode S. Jacobsen

Forretningsmanden Frode S. Jacobsen, der fra København etablerede virksomheden Normeat med svineslagteriet i Holstebro som omdrejningspunkt.  Her blev investeret store summer i nyt produktionsudstyr til fremstilling af luncheon meat – hakket kød på dåse – som i efterkrigsårene var blevet voldsomt populært.

1930'erne: Flytter til den nuværende placering

I 1930’erne flyttede slagteriet med navnet Royal Dane fra byen, og ud til dets nuværende placering mellem Struervej og banelinien. Her blev det i 1946 overtaget af en anden af byens sønner, nemlig kreatureksportør Ivar Lundgård.

Struervej hed det ikke, for Struer var slet ikke ”opfundet” endnu – derfor hed den nordgående vej udenfor Holstebros Nørreport for Oddesundvej langt op i 1800tallet.

På den anden side af Jernbanestationen havde den oprindelige Hjermvej sit forløb mod ladepladsen ved Struer, der fra 1855 var en rigtig havn. Opførelsen af den første banegård i 1866 ændrede vejens navn til Stationsvej.

1916: Holstebro Eksportstalde - Peder Lundgaard

I 1912 etablerede byrådet det offentlige slagtehus ved det vejforløb, der i 1947 kom til at gå under navnet Vendersgade – før hed vejen Slagterivej. Dermed var linjen lagt for det, der blev essensen af virksomhederne på Slagterigrunden: forarbejdning af landbrugsprodukter i form af svin og kreaturer.

Under første verdenskrig fik ”Jyllands sidste studehandler”, som Peder Lundgaard Lundgaard blev kaldt, den indlysende idé at grundlægge et eksportmarked i Holstebro. Eksportmarkedet trak handelsfolk til Holstebro fra hele Nordeuropa, og hver mandag solgtes her 3-4.000 kreaturer, der med tog fragtedes ned til de nordeuropæiske storbyer.

Eksportør Ivar Lundgaard overtog staldene efter sin far, men solgte dem senere til Holstebro Kommune. I godt 30 år var den legendariske Julius Jørgensen direktør for Eksportstaldene.

1880: Magnus Kjær og Holstebro-grisen

Magnus 1880 kom et menneskeligt kraftværk til Holstebro i skikkelse af grosserer Magnus Kjær. Han havde boet en årrække i England for at sælge danske landbrugsprodukter og studere baconproduktion. Gennem avlsarbejde og import af engelske yorkshireorner skabte han den moderne danske bacongris, der i mange år blev kaldt for ”Holstebro-grisen”. Denne fremsynede indsats var forudsætningen for det slagteri, der i 1932 flyttede ud og skabte Slagterigrunden.

1879: Skifter navn til Royal Dane

I 1879 blev London-firmaet G.W. Burroughs partner i slagteriet, der nu fik navnet Royal Dane, for at spille på den populære danske prinsesse Alexandras navn i England.

1879: Th. Christiansen stifter Holstebro Svineslagteri

I 1879 stiftede Th. Christiansen privatslagteriet, Holstebro Svineslagteri.

Det var købmand Niels Holst, der begyndte slagte- og salteaktiviteterne og lagde grunden til det daværende slagteri i Østergade.

Samme år blev navnet “Royal Dane” for første gang anvendt. Magnus Kjær gjorde slagteriet kendt, ikke bare i Holstebro – men i hele Danmark – i kraft at sit avlsarbejde med at udbrede den kødfulde danske bacongris.

1855-1866: Banegård og Struer Havn

En primær forudsætning for alt det, der senere hændte på Slagterigrunden og Stationsvej var en udviklet infrastruktur, der formåede at skabe muligheder for kontakter langt ud over det regionale. I 1866 blev Holstebros første jernbanestation bygget lige øst for den senere Slagterigrund.

Havnen i Struer grundlagt af Holstebro-købmænd blev i årtier Holstebros livline ud til den store verden. Hertil importerede byens købmænd jern, kul og gødningsstoffer fra Newcastle i Nordengland, tømmer fra Norge, tobak og andre købmandsvarer fra Altona og Hamburg. Fra 1875 blev jernbanen videre ført over Ringkøbing til den nyåbnede havn i Esbjerg. Mulighederne for adgang til de nordeuropæiske markeder lå nu for alvor åben for bønder, købmænd og fabrikanter på Holstebro-egnen.